Kinesiologisk kropsafbalancering

Hvad er kinesiologisk kropsafbalancering?

Kinesiologisk kropsafbalancering er en holistisk afbalancering af kroppens indvendige energi.

Kropsbalanceringen er en blanding af viden om vestens kiropraktik og bevægelseslære samt østens akupressur, meridianlære og ernæring. Der testes med muskeltest efter ubalancer i kroppens indre kemiske miljø. Kroppens celler husker ALT og denne viden anvendes til at teste for over- og underenergi i kroppens indre.

Der behandles ved hjælp af viden om neurolymfatiske- og neurovaskulære systemer, viden om kosttilskud, meridianlære samt følelser. Dermed kan der rettes op på kroppens ubalancer. Både fysiske og psykiske.

Jeg kombinerer greb/teknikker fra kranio sakral terapi med kropsafbalancering. Derigennem optimerer jeg udrensningen af affaldsstoffer, styrker afspændingen og gør behandlingen mere effektiv.

Jeg behandler både børn og voksne med kinesiologisk kropsafbalancering.

 

Hvad er kinesiologisk kropsafbalancering godt til?

Eksempler på lidelser jeg afhjælper:

  • Eksem
  • Smerter
  • Afhængighed af fx sukker eller tobak
  • Stress
  • Følelsesmæssigt overspisning
  • Traumer
  • Fobier
  • Fordøjelsesproblemer
  • Vådliggerproblematik
  • Allergi
  • Forløsning af fastlåste følelser

Kinesiologisk kropsafbalancering er en bred definition af terapi. Jeg anvender mange forskellige teknikker til, at afbalancere afhængig af udfordringen klienten kommer med. Der testes altid med muskeltests og dermed får man kroppens svar og ikke egoets svar. Der kan nemlig ikke snydes med muskeltest, hvis den udføres korrekt.

 

Hvordan foregår en behandling:

Behandlingen starter med en samtale om den udfordring klienten kommer med. Derudfra bestemmes hvilken metode, der er mest egnet. Dernæst laves der er en nulstilling, således klienten er tilstede på alle plan under behandlingen.

Behandlingen foregår enten liggende eller siddende og er fysisk behagelig, men kan give tårerne frit løb, da der arbejdes med følelser ofte.

Behandlingen er et samarbejde, hvor klienten er aktivt deltagende.

Tidsbestilling eller spørgsmål ring på 2425 2223 eller skriv til kontakt@bodymind-therapy.dk

Rul til toppen